Kære alle forældre,
Ligesom alle andre så tænker vi meget på Covid-19 og hvordan vi kan gøre vores spejdermøder mere trygge for jeres børn.
Vi holder møder udenfor, spritter hænder og forsøger at holde god afstand under aktiviteter osv.
En del af denne indsats for at skabe tryghed er også at deltage aktivt i smitteopsporingen.
Vi opfordrer derfor til at I følger myndighedernes anvisning ift. test mv. og i øvrigt hjælper os med, at vi passer på hinanden. I tilfælde af at jeres barn har været til et spejder-arrangement og de efterfølgende får et positivt svar fra en hjemme-, kvik- eller PCR-test, så bedes i kontakte den kontakt-ansvarlige for barnets spejder-gren (Se liste nedenfor), med info om navn og hvilket arrangement/møde som barnet var med til.
I tilfælde af et positivt svar fra en hjemmetest, kvik-test eller PCR-test, så vil der blive skrevet ud til forældrene for alle grenens spejdere, med info om at der er blevet meldt et positivt testsvar, hvilken slags test der har været (hjemme-, kvik- eller PCR-test), samt hvilket møde (dato og tidspunkt) dette har påvirket. Navnet på barnet bliver kun delt med grenens ledere så de kan vurdere hvor tæt de har været på barnet.
I tilfælde af et positivt svar fra en PCR-test, så skal ens barn følge de gældende regler for nærkontakt til Covid-19.
Hvis der er spørgsmål til denne udmelding eller andet, så kan man tage kontakt til gruppelederne eller sit barns leder.
Grenenes kontakt-ansvarlige:
Minier – Peter: mini@trorodspejderne.dk
Juniorer – Linea: junior@trorodspejderne.dk
Troppen – Valdemar: trop@trorodspejderne.dk
Klanen – Waseem: klan@trorodspejderne.dk
Gruppelederne: gruppeleder@trorodspejderne.dk
Mvh
Linea Elmelund og Andreas Jensen
Gruppeledere hos Trørødspejderne